Vil I være med i mit projekt?

Sommeren 2019 afslutter jeg mit studie som Hypnose Psykoterapeut og i den forbindelse skal jeg lave en afsluttende skriftlig opgave.

Da jeg ved, fra forskning på Skejby sygehus, at hypnose har en positiv indvirkning på senhjerneskadede, er jeg meget nysgerrig på, om hypnose også kunne have en positv indvirkning på Demens.

Jeg vil derfor undersøge om og hvordan hypnose kan have indvirkning på udviklingen af Alzheimer. Til det har jeg brug for kontakt til ialt 10 personer med let/moderat Alzheimer og kontakt til 1 af de nærmeste pårørende.

Og det er her I kommer ind i billedet. Jeg har brug for klienter til at lave hypnoseterapi med.

Halvdelen vil få hypnoseterapi, den anden halvdel vil være en kontrolgruppe. Udvælgelsen sker via lodtrækning. Begge grupper skal igennem en test før og en efter (Kontrolgruppen vil selvfølgelig også få tilbudt hypnoseterapi, dog først når mit projekt er færdigt).

Jeg tror på, at alt har en årsag. Man kan ikke ændre på det der er sket, men at man kan ændre på ens tilgang til det der er sket og dermed også ændre på den efterfølgende adfærd. Jeg lover ingen ændring her, for jeg ved det jo i grunden ikke før jeg har undersøgt det og det er det jeg håber I vil hjælpe mig med.

Planen er, at der i løbet af januar 2019 vil der være en indledende samtale med dig som har Alzheimer og din nærmeste pårørende.

Henover resten af januar og februar 2019 vil du i testgruppen så gennemgå 4 sessioner med terapeutisk hypnose, hvor vi bla. vil lede efter den evt. årsag til tilstanden og finde de redskaber der skal til for at kunne afhjælpe eller stagnere tilstanden.

Disse møder/sessioner  vil sagtens kunne foregå hjemme ved dig/jer, eller der hvor du er tryg.

En session varer typisk 60-90 minutter, mens den indledende samtale må forventes at vare 120 minutter.

Jeg har selvfølgelig tavshedspligt og der er fuld anonymitet i forbindelse med opgaven hvis dette ønskes.

Er du interesseret, hører jeg meget gerne fra dig på enten mail kontakt@christinepackness.dk eller

Tlf  60512062

De bedste hilsner

Christine Packness