Det spørgsmål får jeg ofte og må desværre skuffe klienten. Det er en lidt anden uddannelse, end den jeg har😉. Forvirringen om hypnose er stor og det forstår jeg godt.

Der er groft sagt 3 måder man kan arbejde med hypnose på.
Som scenehypnotisør, som hypnotisør og som hypnoterapeut.

Hypnose er, kort fortalt, en afslappet tilstand hvor man vender fokus indad og dét er uanset hvilke af de tre typer vi taler om. Det minder en del om tilstanden under meditation og ved nogle former for mindfulness og yoga.
Du kan læse mere hvad hypnose er, her.

Men så stopper ligheden også.

Scenehypnotisøren laver shows og underholdning hvor hypnose indgår.
(det er den med hønen😉).
Det er en uddannelse/kursus for sig, hvor du lærer helt bestemte teknikker til at få folk til at gå meget dybt, som vi kalder det, meget hurtigt. Du lærer bestemte teknikker for at kunne lave de shows som du måske har set live eller i fjernsynet. Altså rent show og underholdning.

Hypnotisøren arbejder med at hjælpe deres klienter med de forandringer de måtte ønske, via diverse manuskripter. Lider du for eksempel af præsentationsangst, så findes der et manuskript som omhandler dét og kan afhjælpe den tilstand. Vil du gerne holde op med at ryge, er der et manuskript for det, osv. Manuskripterne beskriver hvordan du fremover vil opleve at forandringen er sket og at du nu for eksempel, er helt røgfri eller fri for præstationsangst. Der er som regel ikke nogen længere uddybende samtale inden selve hypnosesessionen. Det virker fint på nogen og slet ikke på andre.

Hypnoterapeuten arbejder terapeutisk, (ja, det ligger li ‘som i ordet😉),
Her er der en længere dybdegående samtale inden selve hypnosen, blandt andet for at afdække, – ikke bare problemet, men også detaljeret hvad selve målet er. At have præsentationsangst kan være et problem på mange forskellige måder alt efter hvem du taler med. Li ‘som det du vil have ud af at slippe den tilstand, kan være meget forskelligt, alt afhængig af hvem du er. Så hypnoterapeuten arbejder ud fra den enkelte klient og ikke kun ud fra selve tilstanden.
Selve hypnosen er også terapeutisk. Her finder vi årsagen til du har for eksempel præsentationsangst, eller hvorfor du begyndte at ryge og hvad der skal til for at du kan opnå dit mål.

En hypnoterapeut har en psykologisk uddannelse med sig i modsætning til Scenehypnotisøren og Hypnotisøren. At blive hypnoterapeut kræver en uddannelse, mens de to andre er på kursus plan.

At være Hypnoterapeut er ikke nogen beskyttet titel desværre. Det betyder at man kan kalde sig hypnoterapeut selvom man kun har deltaget i et weekendkursus… online, og det er der desværre nogen som gør. Så kig dig godt for, når du skal vælge denne form for hjælp.
Jeg har skrevet et blogindlæg om hvordan du finder en god terapeut og det kan du læse her.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til mig, hvis du vil vide mere.